Begrebet ”bioeksistentiel” refererer til mennesket som bestående af såvel krop og natur som bevidst vælgende og handlende.
De handlinger, vi udfører – den måde, vi gebærder os på i livet - beror på samspillet mellem, hvad vi mærker, føler og tænker.
Er der god overensstemmelse mellem vore følelser og tanker, kan vi reagere og handle uden hindringer fra vort indre. Er der derimod konflikt mellem følelser og tanker eller konflikt mellem det, vi føler/tænker/tror og de ydre omstændigheder, vanskeliggøres vores ”flow” – det bliver svært at handle frit – der er ”sten” på vejen, som vi må forholde os til. Vi oplever vores personlige integritet som truet.
Det kan vise sig som angst, følelsen af ”forkerthed” og skam, forvirring, lavt selvværd, ensomhed, m.m. og man kan udvikle kropslige spændinger og symptomer og begrænse sin livfuldhed.
I det psykoterapeutiske arbejde på bioeksistentielt grundlag tages udgangspunktet i klientens oplevelser af og opmærksomhed på sig selv – ”hvad mærker jeg?”, ”hvordan mærker jeg det?”, ”hvad tænker jeg om det?”. Fokus er både på det kropslige perspektiv – spændinger, åndedræt, grounding, impulser – og på det reflekterende plan – hvordan kan jeg forstå dette fænomen?
Med terapeutens støtte foretages en selvundersøgelse, som har til formål at øge klientens indsigt i sine egne ressourcer og begrænsninger. Dette sker ved samtale og ved kropsligt arbejde, som sigter mod, at klienten integrerer større dele af sig selv for herved at bedre sin kontakt til virkeligheden og optimere sin livsudfoldelse.
|
